Set i samtidens lys var grundloven yderst demokratisk med en stemmeret for befolkningen på 15%. I dag vil vi ikke kalde de 15% for demokratisk, og der er også flere andre faktorer som vi ser som udemokratiske: De uafsættelige dommere, at magten arves i stedet for at vælges, og at kongen sad på både den udøvende og lovgivende magt.
http://danmarkshistorien.dk/perioder/det-unge-demokrati-1848-1901/grundloven-1849/ "Ved grundlovens indførelse fik cirka 15 % af befolkningen stemmeret, hvilket i datidens verden var yderst demokratisk" - halvejs nede på siden.
Paragraf 30 har også tendenser til det udemokratiske. Selvom loven understreger at Rigsdagen skal godkende loven ved næste samling, giver det kongen muligheder for at lave fordelagtige love - hvilket giver korruption gunstige forhold
Grundloven er ikke særlig demokratisk, da man for at have valgret til folketinget skal have indfødsret, være fyldt 30, man skal have eget hus. Man skal råde over sit bo, og have haft fast bopæl i et år i den valgkreds man opholder sig på den tid valget foregår.
Kravene er så høje, at det ikke kan betegnes som demokrati, da største delen af folket ikke opfylder ovenstående krav.
Set i samtidens lys var grundloven yderst demokratisk med en stemmeret for befolkningen på 15%.
SvarSletI dag vil vi ikke kalde de 15% for demokratisk, og der er også flere andre faktorer som vi ser som udemokratiske: De uafsættelige dommere, at magten arves i stedet for at vælges, og at kongen sad på både den udøvende og lovgivende magt.
Er der en reference til påstanden om 15% stemmeret?
Slethttp://danmarkshistorien.dk/perioder/det-unge-demokrati-1848-1901/grundloven-1849/
Slet"Ved grundlovens indførelse fik cirka 15 % af befolkningen stemmeret, hvilket i datidens verden var yderst demokratisk" - halvejs nede på siden.
Smukt!
SletParagraf 30 har også tendenser til det udemokratiske. Selvom loven understreger at Rigsdagen skal godkende loven ved næste samling, giver det kongen muligheder for at lave fordelagtige love - hvilket giver korruption gunstige forhold
SletGrundloven er ikke særlig demokratisk, da man for at have valgret til folketinget skal have indfødsret, være fyldt 30, man skal have eget hus. Man skal råde over sit bo, og have haft fast bopæl i et år i den valgkreds man opholder sig på den tid valget foregår.
SvarSletKravene er så høje, at det ikke kan betegnes som demokrati, da største delen af folket ikke opfylder ovenstående krav.
Hvad med kvinderne?
SletKvinderne havde ikke stemmeret.
Slet